MariboRevyen.dk

News
Revyheder

"Sex og jeg har meget til fælles. Jeg vil ikke stå som den, der har opfundet det, men jeg vil gerne sige - på min sædvanlige beskedne måde - at jeg har genopdaget det."

Citat: Mae West

SearchSøg

 

REVYHOLDET 2012
PÅ SCENEN

       
   

Nana Wihlborg
Sørensen

Skuespiller. Ny i Maribo Revyen. Er nærmest født på en scene. Begyndte på det lokale børneteater som 8-årige, og siden er interessen for teater bare vokset. "Jeg elsker at spille teater, og føler mig bedst tilpas, når jeg får lov til at folde mig ud på en scene. Teatret er min drivkraft, og jeg er glad for at være med i revyen". Nana bor i Maribo.

 

Asta Loa My
Madslund

Skuespiller. Ny i Maribo Revyen. Livsglad, meget skør skuespillerspire. Har et år på Teaterhøjskolen Rødkilde på Møn for sig. "Teater er uundværligt, interessant og det adrenalin-kick man får af at stå på en scene, formidle et budskab, skabe noget nyt, det er værd at bruge sit liv på - hvilket planen også er!". Bor i Guldborg.

 

Nina Maria
Steen

Skuespiller. En smilende pige som altid har mange bolde i luften, men lige nu nøjes hun med Maribo Revyen. Kommer fra Sakskøbing og har tidligere været med i Les Miserables og Sunset Boulevard på Nørregade Teatret i Maribo. Nina er en rigtig sangfugl, og indtog for første gang revyens skrå brædder i 2010.

         
   

Jane Sidor

Skuespiller. For Jane er en dag uden humor, sang og musik en kedelig dag. Jane benytter enhver lejlighed til at bryde ud i sang, og har sunget med i Rainbow Gospel i over 15 år. I 2008 tog hun springet op på Maribo Revyens skrå brædder. Hun var også med i 2010. Jane er ÆGTE maribonit.

 

Anne-Marie Keis

Skuespiller. Det er så skønt at spille revy og teater! Skønt at få lov til at slippe dagligdagen og spille forskellige roller og karakterer. Synge for fuld hals, grine og leve sig ind i sin rolle. Har været med i Maribo Revyen siden 2010. Bor i Sakskøbing.  

 

Pernille Pilo

Skuespiller. Helt og aldeles unik. Som Pernille siger: "Der er ingen andre helt som mig". Pernille er en lille smule crazy og stor smule livsglad.  Pernille bor i Rødby og har været med i Maribo Revyen siden 2010.

         
     

Marianne Wede

Skuespiller. Ny i maribo Revyen. Marianne elsker sang, musik og trommespil. I mange år har hun slået sine folder i Lolland-Falsters store gospelkor "Rainbow Gospel", men i år er det lykkedes revyen at overtale Marianne til en omgang med revylivets glæder og udfordringer. Marianne bor i Maribo. 

 

Sylvette Kjær

Skuespiller og forfatter. Sylvette er ny i Maribo Revyen. Sylvette kan det hele og gør det hele. Skriver tekster, sange og optræder på de skrå brædder. Bor på Nordlolland.

 

Anette Hansen

Skuespiller. Trådte til i 2010, da Jane Sidor pludselig mistede stemmen. Anette synger i Rainbow Gospel og var i øvrigt med i Maribo Revyen længe før den fik sit navn, nemlig i den første revy i Håndboldklubben Maribo Hunseby, HMH for snart 20 år siden.

         
   

Vagn Hynek

Skuespiller og formand for Maribo Revyen. Glad amatør, der har været med siden Maribo Revyen gik i korte bukser. Kan ikke synge, men gør det! Han har givet den som Gustav Winckler, Prins Christian i barnevogn og Kjeld fra Olsen-Banden. Vagn er barnefødt i Nakskov, bor i Maribo og arbejder på CELF i Nykøbing.

 

Torben Hansen

Skuespiller og alt-mulig-mand. Torben har været med i Maribo Revyen, siden han i 2008 fik debut som Pølvis i den legendariske sketch "Pølsebanden". Bor i Maribo.

 

Søren Holme Hansen

Skuespiller og forfatter i Maribo Revyen. Livsnyder og guitarist. Omvandrende bolsjebutik... Bor i Holeby. "Jeg spiller revy, fordi jeg ikke kan lade være. Folk tager mig mere alvorligt, når jeg skaber mig!". Citat: Søren Holme Hansen. Bor i Holeby.

         
     

 

Christoffer Høyer Rasmussen

Skuespiller. Ny i Maribo Revyen. 16 år og teatergal. Debuterede i  Nørregade Teatrets børneteater i 2003. Siden har han været en del af byens teatermiljø og i 2009 blev han udnævnt til "Teater-praktikanten" på Nørregade Teatret. Så sent som marts 2012 var Christoffer på scenen i ungdomsforestillingen "Tøseaften. Revyen er en gammel drøm, som nu går i opfyldelse. Christoffer bor i Maribo.

 

Kenneth Prehn

Skuespiller og forfatter. Har været med siden Mariborevyens spæde start i Hunseby Forsamlingshus. Siden er turen gået via Blæsenborghallen, Bangs Have og Maribohallerne til Kulturværket. Byens nye kulturhus skal fyldes med liv og gode oplevelser: Fra professionelle forestillinger med Lollands Egnsteater "Nørregade Teatret" til eksempelvis en amatørrevy som Maribo Revyen. Bor i Maribo.